Vedtægter for Blåhøj Beboerforening
§ 1, Foreningens navn er Blåhøj Beboerforening. Dens hjemsted er Blåhøj
§ 2, Foreningens formål er at samle borgerne i Blåhøj og omegn til drøftelse og orientering i fællesskab. Foreningen skal virke for landsbysamfundets beståen, trivsel og udvikling. Foreningen skal forsøge at samle befolkningen i området om fælles opgaver på tværs af alle religiøse og politiske opfattelser.
§3, Alle der er bosiddende i Blåhøj og omegn, kan være medlem.
§4, Foreningen ledes af bestyrelsen. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Der føres protokol for generalforsamlingens forløb, bestyrelsens møder, samt over indgående og udgående skrivelser.
§5, Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves helårlig.
§6, Foreningen afholder ordinær generalforsamling i februar måned. Generalforsamlingen indvarsles i lokalt ugeblad og eventuelt ved opslag to uger før. Ekstraordinær generalforsamling kan indvarsles af bestyrelsen og medlemmerne, når mindst 10% af samtlige medlemmer skriftligt indgiver begæring herom med dagsordensforslag. Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig. Dog kræves der til lovændringer, at der er mødt mindst 25% af medlemstallet. Såfremt dette ikke er tilfældet, indkaldes til ny generalforsamling, der da er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte.
§7, På den ordinære generalforsamling vælges der ni medlemmer og to revisorer. Bestyrelsesmedlemmer og revisorer vælges for to år ad gangen.
Vedtaget den 24. marts 2010
Bestyrelsesmedlemmerne afgår med fire medlemmer det ene år og fem medlemmer der andet år. Herudover vælges der to suppleanter for et år ad gangen.
§8, Dagsorden for den ordinære generalforsamling:
1, Valg af dirigent
2, Bestyrelsens beretning
3, Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
4, Fastsættelse af kontingent
5, Valg af bestyrelse og suppleanter
6, Valg af revisor
7, Indkomne forslag
8, Eventuelt
§9, Bestyrelsen konstituerer sig med formand næstformand, sekretær, og kasserer. Kassereren indskriver foreningens indtægter og udgifter og fører kassebog samt fortegnelse over foreningens medlemmer. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens midler. Revideret regnskab fremlægges på generalforsamlingen. Foreningens midler indsættes i et pengeinstitut. Bestyrelsen fastsætter forretningsordenen
§10, Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til særlige opgaver. I et sådan udvalg skal der være mindst èt bestyrelsesmedlem. Formanden har fri adgang til samtlige udvalg.
§11, For medlemstal under ti anses foreningen at være opløst. Mulige midler tilfalder et humanitært formål.