Lidt historisk om Blåhøj.
Er du tilflytter, eller af andre grunde interesseret i at få lidt nærmere kendskab til lokalområdets historie. Ja så er de følgende linier et forsøg på - i en relativ kortfattet tekst – at nævne nogle af de mest markante træk og begivenheder fra Blåhøj egnens historie. En del af oplysningerne er trukket ud af indholdet i de bøger om husene og gårdene m.fl. som Lokalhistorisk Arkiv i Blåhøj har udgivet, og som er tilgængelige der, eller kan købes.
Geografisk ligger Blåhøj nu placeret som den sydligste bastion i Ikast-Brande Kommune. Mod øst er Give, nu i Vejle Kommune. Syd for ligger Filskov og mod vest Sdr. Omme, begge hjemmehørende i den nuværende Billund Kommune.
Den ældre historie.
Ønsker man at forske i lokalområdets ældre historie, skal der ikke kigges efter stednavnet Blåhøj, det er nemlig ikke særlig gammelt, men herom senere.
De tidlige stednavne for det landområde det nuværende Blåhøj / Blåhøj Kirkesogn dækker, er henholdsvis Omvrå og Hallundbæk. Disse to stednavne er fortsat gældende som matrikel–navne og ses anvendt ved enhver tinglysning i forbindelse med handel af jord og fast ejendom i Blåhøj.
Om tiden før 1500 tallet ved vi kun lidt. Der skal dog være fundet spor efter tidlig benyttelse af området i form af stenalderredskaber. Om Hallundbæk nævnes der at have været 3 gravhøje og i Omvrå 1-2. Ingen af disse er umiddelbart at se mere.
Om Omvrå: Ejerlav-området kaldet Omvrå, skal angiveligt have omfattet 7370 tønder land. Herpå lå en ”Enestedgaard” (tolket at være en enligt liggende gård). Gården var beliggende på en ”pold” (højt punkt) tæt ved nordbredden af Omme Å. (Noget vest for den nuværende ”Enstedgård”). Udover lidt dyrket jord og de for husdyrene livsvigtige enge samt moserne, var der også noget egekrat eller egeskov. Resten – den største del – har i århundreder ligget ud i store hedestrækninger.
Gården i Omvrå havde i flere omgange været i Statens (Kongens) eje. Men blev år 1579 overtaget af en Ifver Lunge, godsejer til Tirsbæk Slot ved Vejle. Der boede da 2 familier på gården.
I 1662 tilhørte gården ejeren af herregården Jullingsholm i Sønder Omme.
I 1688 var ejeren borgmester, Jørgen Hansen, Horsens. Der boede da 5 familier på de 4 gårde, der nu var i Omvrå. Heraf var 1 beliggende syd for åen med ca. halvdelen af arealet (mtk. nr. 3 i Filskov).
Alle senere udstykninger fra de 3 gårde nord for åen (i Blåhøj), bærer matrikelbetegnelsen Omvrå efterfulgt af parcelnumrene 1,2 el.4 tilføjet et el to bogstaver. Det gælder alle husene i Gl. Blåhøj (tidl. kaldet Blåhøj by) og 76 ejendomme hvorpå der er, eller har været landbrug.
Om Hallundbæk: Stedbetegnelsen findes første gang nævnt i Vejle Amts Stednavnebog 1503, da stavet Hallindbech.
Om Hallundbæk er en udstykning fra Omvrå er ikke bevist – men en mulighed. Der er ej heller fundet beskrivelser om dens første gård, som der må have været engang.
I 1600 tallet figurerer nogenlunde de samme ”herlighedsejere” til Hallundbæk som førnævnt til Omvrå dvs. de kunne opkræve fæste af brugerne.
Ved matrikuleringen i 1662-64 var der 3 gårde i Hallundbæk. Hver af disse bestod af en helgård og en halvgård. Ved den endelige matrikulering fik disse 6 gårde betegnelsen Hallundbæk med numrene 1,2,3,4,5 og 6. Herfra stammer alle nugældende matrikelbetegnelser til de udstykkede landbrug, i alt 54 og til alle grundene i Blåhøj Stationsby.
Den store Udstykningstid
- med et kik til nutid.
Det ses, at de gamle etablerede gårde i begyndelsen af 1830erne var begyndt at leje (fæste) hedearealer ud til unge bønderfolk, som gerne ville i gang med at oppløje heden og skabe deres egen gård. Disse fæstebreve blev senere afløst af skøde, hvor de første ses tinglyst i 1842.
Efter den tid blev de fleste udstykninger tilskødet ved overtagelsen.
Op mod 1880erne blev der skabt mange nye gårde, nogle så store, at de videreudstykkede noget jord til mindre ejendomme. De sidste udstykninger til landbrugsdrift skete i 1940erne. Da kunne der i alt i de 2 ejerlav tælles 130 ejendomme med landbrugsdrift.
Som et kuriosum – set med nutidsøjne – kan nævnes, at stort set alle ejendommene helt op i 1950erne blev drevet med heste, køer, grise og høns m.v. – og konerne var derhjemme og hjalp til i bedriften.
Nu, i år 2007 er der næppe mere end ca.45, som på et eller andet plan er landbrugere, de fleste som deltids. Vel kun 9-10 ejere kan siges at ernære sig fuldt ud ved landbrugsdrift. Halvdelen af disse supplerer indtægterne væsentligt ved entreprenør og maskinstationsdrift.
Og konerne! Ja, de henter (vist) alle en indkomst udenfor hjemmets adresse.
En ret så voldsom strukturændring på bare 50 år!
Der byggedes en mølle!
Et tidligt problem for de mange nye landbrugere i udstykningstiden var, at de havde langt til en mølle når de skulle have formalet deres korn; f. eks. i Sdr. Omme.
I 1872 gik 26 interessenter derfor sammen og byggede i enighed (i det nuv. Gl. Blåhøj), Omvrå Mølle en vindmølle, der kaldtes ”Enighedsmøllen”.
Måske det først kendte eksempel på stort lokalt sammenhold om en vigtig opgave.
Kirkeforhold.
BLÅHØJ KIRKE
og om stednavnet Blåhøj.
I 1800 tallet havde man hverken cykler eller biler. Så ude fra Omvrå og Hallundbæk var der langt til sognekirken i Sønder Omme – gående på sine ben – eller i bedste fald, agende i hestevogn.
De nye bebyggelser havde medført en større befolkningstilvækst. Man ønskede sig derfor nu en lokal kirke. En vanskelig sagsgang gennem provst, biskop og kirkeministeriet, førte dog endelig frem til tilladelser til 2 kirkebyggerier i ”Sønder Omme Østersogn”. Både en i Filskov og en i Omvrå-Hallundbæk
Kirken for Omvrå-Hallundbæk blev bygget på skellet mellem de 2 ejerlavs jorder. På en høj kaldet ”Blåhøjen”. Ifølge overleveringen fordi den havde et blåt skær af alle de blåbærbuske, som groede der.
Kirken fik deraf navnet BLÅHØJ KIRKE.. Bygget i 1877 og indviet d. 14 oktober samme år.
En stor arbejdsindsats fra menighedens side blev ydet ved byggeriet. I øvrigt efter forlangende fra kirkeministeriet.
Kirkenavnet BLÅHØJ blev efterhånden accepteret, som værende det oplagte navn for landsbyen også.
Sognepræsten er nu, Karin Engmarksgaard.
Frikirken
BETANIA KIRKECENTER.
Menigheden stiftet 1933 og tilknyttet den danske pinsevækkelse.,
Kirkebygningen fra 1952 i Blåhøj Stationsby er udvidet 3 gange, senest i 1982 med en stor sal.
(Nærmere www.betania.dk)
Kommuneforhold
Fra Sønder Omme Kommune
til, Blåhøj-Filskov Kommune.
Fra gammel tid har vort lokalområde været en del af Sønder Omme Kommune, Vejle Amt. Men i 1911, 34 år efter at Blåhøj og Filskov havde fået hver sin kirke, blev de 2 landsbysamfund udskilt til en selvstændig kommune under navnet, Blåhøj-Filskov Kommune.
Til, Blåhøj Kommune.
Blåhøj-Filskov Kommune holdt kun indtil 1947. Da adskiltes de i 2 små kommuner. Dermed var Blåhøj Kommune med eget sogneråd en realitet.
Som tiden udviklede sig var mange kommuner blevet for små, og da folketinget hen mod 1970 bestemte at kommunerne skulle blive større, måtte Blåhøj igen træffe et valg. Skulle man gå tilbage til de gamle samarbejdspartnere mod syd eller hvad? Sognerådet valgte efter svære overvejelser en sammenlægning med Brande Kommune.
Dette valg bekom ikke alle borgerne vel. Men mindst vel gjaldt det beboerne i de 10 landejendomme i Raulund, ( alle udstykket fra Søndergården i Hallundbæk). Disse 10 ejendomme fik derfor tilladelse fra Indenrigsministeriet til at afgøre sagen ved en afstemning. Afstemningen faldt ud til fordel for en tilslutning til Filskov under den nye udvidede Grindsted Kommune.
Afgørelsen betød beklageligvis et forringet elevgrundlag for den da helt nye Blåhøj Skole.
Bemærkelsesværdigt er det at kunne konstatere, at den lønnede bemanding i Blåhøj Kommune frem til lukningen i 1970 endnu kunne klares med èn mand – nemlig kæmneren!
Til, Brande Kommune.
I den hidtidige kommunestruktur hørte både Blåhøj og Brande under Vejle Amt, men kom fra 1970 under Ringkøbing Amtskommune
Fra 1970 var Blåhøj altså en del af Brande kommune og Ringkøbing Amt. Det krævede for borgerne naturligvis en vis tilvænning. Nu kunne man ikke mere bare nøjes med at gå til sognerådsformanden eller kæmneren med et problem. Nej, nu var der et langt større tal af ansatte i ”magtens korridorer”
Nu skulle man heller ikke længere vælge medlemmer til et sogneråd. Nej nu hed det et byråd!
Blåhøj havde dog gennem alle årene i Brande Kommune lokal repræsentation i byrådet.
Efter årtusindskiftet ønskede Folketinget atter ændringer i amts og kommunestrukturen. Amterne blev nedlagt og erstattes af nye store regioner.
Samtidig skulle der ske kommunesammenlægninger hen mod væsentlig større enheder.
Brande Kommune havde svært ved at finde sine egne ben i denne proces. Ud af al forvirringen opstod en ny kommune ved en sammenlægning af Ikast, Brande og Nr. Snede Kommuner.
Det skal ikke skjules at den nye kommune opstod som en kompromis-løsning – født i 11. time. Navnet blev da også et kompromis nemlig Ikast-Brande Kommune.
Nu, Ikast-Brande Kommune.
Region Midtjylland
Den nye kommune var en realitet pr. 1 januar 2007.
Administrationens hovedsæde er, Ikast Rådhus. Teknisk forvaltning har fået hjemsted på det tidl. Brande Rådhus.
Også i det nye større byråd har Blåhøj været i stand til at indvælge en lokal repræsentant, nemlig Jens Carl Jensen fra Fælleslisten. Fremtiden må nu vise om denne kommune holder længere end de forrige?
Tidligere skoler
I ældre tid foregik skolegangen for børnene skiftevis rundt på nogle af gårdene (omgangsskoler), hvoraf nogle kan nævnes.
Ved Søndergaarden i Hallundbæk byggedes allerede i 1829 et hus med en lille lejlighed og en skolestue (Filskovvej 43). Omgangslæreren underviste 3 dage af ugen her og 3 dage i Filskov.
Der har været pogeskole i en – endnu eksisterende - bygning ved Nørregaarden, og en pogeskole i ”Blåhøj by” (nu Gl. Blåhøj). Desuden Nordby Skole (Stakrogevej 24) virkede fra 1892 til 1926.
I 1884 havde Sønder Omme Sognekommune bygget skole til de store elever 1/2 km. nord-øst for kirken. Denne skole nedbrændte i starten af 1926.
Det daværende Blåhøj-Filskov Sogneråd byggede derefter 2 helt nye skoler som blev indviede i 1927, og kunne rumme alle 7 årgange i den skolepligtige alder.
Den ene, Blåhøj Skole, kom til at ligge tæt ved kirken, beregnet for den sydøstlige del af sognet, incl. Gl. Blåhøj. (Denne bygning huser nu Blåhøj Glasfiber som producerer flagstænger).
Den anden nye skole fra 1927, Trællund Skole, blev placeret lidt vest for den nye bydannelse, Blåhøj Stationsby. (Her residerer nu Blåhøj Vandrensning).
Nævnte 2 skoler kom til at fungere på bedste vis i 40 år.
Nuværende Blåhøj Skole
Behovet for at samle alle sognets elever i èn ny skole i Blåhøj trængte sig dog på, men det kneb at blive enige om en placering. Kompromiset blev da, at bygge skolen næsten midt mellem de 2 Blåhøj byer.
Den nye skole, Blåhøj Skole (i begyndelsen kaldet, Blåhøj Centralskole) blev taget i brug ved skolestart i august 1968 som en 7-klasset skole. Elever, der ønskede at tage realeksamen, kunne tage denne uddannelse på Filskov skole. (dog efter 1970 på Dalgasskolen i Brande).
Fra 2006 er 7. klasse taget ud af Blåhøj Skole. Nu går 7-8 og 9 klasse på Dalgasskolen i Brande
Blåhøj Skole er en velfungerende skole med 0-6 klasserne samt børnehave og SFO.
Skolen har et internet baseret nyhedsblad: www. Nøglehullet Blåhøj.dk
Idrætten.
Den første idræt som man ved lidt om, er opstart af riffelskydning, som det også var tilfældet på landsplan. En forsvarsorienteret aktivitet grundet tabet af Sønderjylland i krigen 1864.
Skydningen har sandsynligvis været ledsaget af nogen eksercits. (fysiske, måske gymnastiske øvelser).
En egentlig gymnastikforening, Blåhøj by`s gymnastikforening blev dannet i 1907. Netop samme år som Blåhøj Afholdshotel fik en sal til fester, og hvor gymnastikken nu kunne dyrkes.
Nogenlunde på samme tid kom fodboldspillet til egnen. Spillet dyrkedes ivrigt af de unge karle og foregik på bøndernes græsmarker - efter at man lige havde fjernet de mest nylagte kokasser!
I 1921 blev der indsamlet penge og og købt 6 tdr.land jord (Blåhøj Anlæg). Ved mange frivillige hænders hjælp blev anlagt en fodboldbane, resten tilplantedes med hovedsagelig bøg og gran. Anlægget var over ca. 40 år samlingsstedet for mange aktiviteter for Gl. Blåhøj borgerne. Arealet er nu i privat eje.
Da jernbanen var kommet til Blåhøj i 1917 og et nybygget stationshotel kommet til, kom der også her gang i gymnastikken i 1921. Fodboldspillet også, spillet på markerne hvor nu Nygade-husene ligger. De to Blåhøj byers spillere var hinandens værste fjender,(værste modstandere i alt fald).
Helt op til 1960 havde de 2 landsbyer hver deres egne gymnastikforeninger og boldklubber.
Disse foreninger afholdt ligeledes hver deres baller og dilettantforestillinger.
Fra først i 1960erne har Blåhøj I.F. – (stiftet i 1936) stort set varetaget den organiserede idræt for hele Blåhøj. - Dog er undtagen skydning, som varetages af Blåhøj Skytteforening (der er en ny skytteforening stiftet 1986).
Da den nye Centralskole var bygget i 1968 blev der anlagt en idrætsplads ved denne, den har siden da været idrætsforeningens hjemmebane.
BLÅHØJ HALLEN.
I en årrække havde Blåhøj IF. sendt medlemmerne til håndbold og fodbold i Brande Hallerne.
Efter en del modstand fra kommunens side, lykkedes det dog i 1987 at få en byggetilladelse til en idrætshal i Blåhøj. Efter en meget stor frivillig arbejdsindsats, var hallen en realitet og blev indviet 12 september 1987. Al indendørs idræt incl. 15 m. riffelskydning er nu samlet her.
BLÅHØJ MULTIHUS.
Efter lukningen af Blåhøj Kro omkring 1990 havde man manglet et forsamlingslokale til fester og større møder m.v. Kort efter årtusindskiftet blev der derfor taget initiativ til et nybyggeri i tilslutning til hallen.
Resultatet blev et spændende MULTIHUS med en 8-kantet sal, køkken, 2 garderobe/omkl. rum og lokalhistorisk arkiv. Indvielsen fandt sted 1 april 2005.
Multihuset er nu i god gænge og udlejes godt til fester, møder, koncerter, danseskole og idræt.
Jernbanen, Stationshotellet og Blåhøj Stationsby.
I 1917 stod en nybygget jernbanelinie klar. Den gik fra Bramming i syd, passerede Grindsted og fortsatte via Brande videre til Funder lidt vest for Silkeborg og sluttede i Langå syd for Randers, der tilsluttedes den Den Østjyske Længdebane, (også kaldet Den skæve Bane).
Her på egnen blev små stationer anlagt i Filskov, Blåhøj og Drantum.
Strækningen mellem Filskov og Drantum gik ca. 1 km. øst for den daværende Blåhøj by (Gl.Blåhøj). Blåhøj Station blev anlagt på ”bar hede”, tæt på det store moseområde i den nordlige ende af Hallundbæk jorderne. Vist ikke lige stedet man i sognet havde ønsket sig.
Placeringen har sikkert haft den årsag, at en betydelig tørvegravning da allerede har været i gang.
Samtidig med at banen blev indviet 1. dec. 1917, blev også det nybyggede Blåhøj Stations Hotel taget i brug.
Med disse 2 markante bygninger opført, var begyndelsen gjort til den snart voksende Blåhøj Stationsby. Huse blev bygget og hurtigt kom en lille købmandsbutik til som det første erhverv.
Den hurtige vækst var båret frem af den tilrejsende arbejdskraft til tørvegravningen i de mange moser på egnen.
(Da tørveproduktionen var på sit højeste fortælles, at Blåhøj Jernbanestation da havde en af de største afgange af fragtmængde i Danmark, hvilket jo er ret fantastisk)!
Tidernes forandring i sognet bekom ikke den etablerede befolkning omkring Gl. Blåhøj særlig godt. Man syntes måske at udviklingen kom de forkerte til gode, og mange skærmydsler opstod i årene fremover mellem tilflytterne og den gamle befolkning.
Tørve-eventyret
Med fokus på ”Jysk Kultørv”.
Der har vel altid været gravet lidt tørv til privat brug, de fleste gårde havde en moselod og gravede nogle tørv til eget brug, og måske lidt at sælge til ”lillebyens” husstande.
Det står dog klart, at omfanget tog et spring frem allerede under 1. verdenskrig. Mange gårde begyndte at sælge tørv i større stil.
Firmaet, De Jyske Kultørv fabrikker A/S, stiftet 17 febr. 1917 købte 5 gårde omkring Hallundbæk Mose (heraf de 2 inde i Give Kommune), og dertil mange mindre moseparceller.
I alt skal der have været lidt over 800 tdr. land, hvoraf dog en del har været dyrkningsjord. Herefter blev tørveproduktionen, under ledelse af en ingeniør, sat i scene i stor skala.
Mange kilometer tipvognsspor blev lagt ud i moserne. Og til de færdige tørv lagt skinner helt frem til Blåhøj Station, hvor tusinder af jernbanevogne gennem årene blev fyldte til videre transport.
Moserne var overvejende lavmose. På de bedste lokaliteter var der dynd ned i 4 meters dybde. I de travleste år (under krigene), skal der i højsæsonen have arbejdet over 400 mand hos ”Jyske” – den daglige talemåde på egnen!
På ”Jyske” varede ”eventyret” i ca. 50 år, dog stærkt aftagende fra 1950erne og frem til 1969 hvor produktionen helt ophørte.
Da havde de private gårde på egnen for længst færdiggravet deres mosestykker.
Fjernvarme.
Blåhøj Energiselskab.
Nu fyres der ikke med tørv mere.
De fleste huse i Blåhøj landsbyerne forsynes nu med varme fra et biogasanlæg som producerer varme og elektricitet på grundlag af gylle fra landbruget og fabriksaffald især fedtstoffer fra fødevareindustrien.
Erhvervsliv før.
Det vil føre for vidt at begynde en opremsning af erhvervsaktiviteter, for dem har tiderne budt på mange af, dog med landbruget som det dominerende erhverv.
Ellers har håndværksvirksomheder og små butikker har været talrige. Så sent som i 1960erne havde de 2 landsbyer tilsammen 3-4 købmandsbutikker, 2 brugser, 2 slagtere og ja – en bager og en gartner
Af håndværkere har der især været mange murere, tømrere og smede.
Erhvervsliv 2010
Blåhøj har en dagligvare butik, nemlig i form af en OK+ tankstation med betalingsautomat og med en stor og nydelig dagligvarebutik.
Blåhøj EL er et stort elektrikerfirma, med ny flot butik og ialt 15-16 ansatte.
KJ-Møbler, som tidligere har beskæftiget over 60 personer til fabrikation af polstermøbler flyttede omkring årtusindskiftet produktionsvirksomheden til Østeuropa.
KJ MØBLER driver nu møbelsalg, fra de rummelige bygninger på Filskovvej.
Grovvarer forretningen BLÅHØJ MØLLE er nu en DLG gødnings og foderstof afdeling.
Firmaet, Blåhøj GlasfiberAps. producerer flagstænger.
2 vandrensningsfirmaer driver virksomhed fra Blåhøj: Blåhøj Vandfilter og Dalma Vandfilter.
VetrepharmA/S / Hypolyt, er en stærkt ekspanderende virksomhed med bl.a. specialfoder til heste.
Der er i Blåhøj flere murer – tømrer - og smede og mekaniker firmaer.
PS: Mere om erhvervsdrivende m.m. findes under: www.blaahøj.dk
.
NB: Ovenstående er udarbejdet til brug for BLÅHØJ HJEMMESIDE. i 2008
Justeret 03-06-2010. / Peter Frandsen